DSC_0335.JPG

Studieretning SPROG A

Hvis du vælger denne studieretning, skal du have lyst til:

  •          at få en dybere forståelse af, hvordan mennesker lever i andre kulturer, og forstå hvorfor.
  •          at få et indblik i andre landes samfundsmæssige og sproglige forhold
  •          at deltage i to studieture til udlandet
  •          at anvende og forholde dig til kommunikation på de forskellige sprog, herunder engelsk som et globalt kommunikationssprog
  •          at lære at udtrykke dig flydende, præcist og nuanceret på flere sprog
  •          at læse og skrive forskellige typer tekster med fokus på analyse, fortolkning og diskussion

 

Sprogfagene giver dig indsigt i en bred vifte af forskellige kulturelle og samfundsmæssige forhold. Du arbejder med menneskers indbyrdes forhold og deres kunstneriske udtryk. Du opnår færdigheder i at analysere både skønlitteratur, sagprosa, film og internettekster, og du udvikler din sproglige udtryksfærdighed både mundtligt og skriftligt på flere sprog.

 

Eksempler på emner du kan arbejde med:

  •          litterære genrer: romaner, noveller, sagprosa, science fiction, sange, billeder, film, eventyr, krimi
  •          migration og multikulturelle samfund
  •          de tidligere kolonier
  •          terrorisme
  •          krig
  •          fattigdom
  •          sport og hooliganisme
  •          racisme
  •          kærlighed og venskab
  •          familie