edit  P1011910.JPG

Matematik A - bioteknologi A - fysik B

Med denne studieretning, skal du have lyst til at

  • arbejde med de moderne bioteknologiske teknikker
  • sætte dig ind i menneskets krop og funktioner
  • vide, hvordan planter, dyr og mikroorganismer anvendes i forbindelse med produktion af medicin og levnedsmidler
  • få indsigt i celle– og molekylærbiologi centreret om det genetiske arvemateriale
  • vide, hvordan kemiske stoffer er opbygget og reagerer med hinanden
  • forstå de biokemiske processer i levende organismer
  • anvende matematik til beregninger og modeller, som kan bruges i analyse af bioteknologiske problemer

Karakteristika af studieretningsfagene:

I bioteknologi kommer du til at beskæftige dig med teknikker, der er opnået ved at integrere biologisk og kemisk viden. Her vil du bla komme til at arbejde med mikroorganismer, gensplejsning og enzymatiske reaktioner. Bioteknologi spiller en stadig vigtigere rolle inden for områder som sundhed og sygdom, fødevareteknologi samt lægemiddelproduktion. Faget handler ikke kun om teknik, men fx også om etik, miljø og samfund. Bioteknologi giver en værdifuld ballast til videregående uddannelse inden for sundhed og medicin.

I matematik arbejder vi med matematiske teorier og beviser. Matematiske teorier er vigtige for at kunne beskrive og anvende avancerede modeller i bioteknologi og fysik. Matematikken gør dig i stand til at analysere og fortolke dine laboratorieforsøg og forstå samfundsrelevante problematikker.

Du arbejder bla med:

  • Hvad er stamceller, hvad kan de bruges til og hvad vil vi tillade?
  • Hvad er multiresistente bakterier og hvorfor kan disse bakterier være skadelige for os mennesker?
  • Hvordan fremstiller man lægemidler?
  • Skal vi benytte GMO i vores fødevarer?