DSC_0232.JPG

Den første tid

På Nykøbing Katedralskole ved vi, hvor meget det betyder for din læring og dit humør, at du falder godt til i din nye klasse.  Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at det skal blive tilfældet. På din første skoledag bliver du budt velkommen af din nye klasses lærerteam. Du vil også møde klassens introvejledere (2.g elever), der vil guide jer igennem en spændende dag med en masse teambuildingsopgaver.

Vi er på andet år med i Netwerk, der er et introduktionsforløb med vægt på at skabe sammenhold, god klasserumskultur og modvirke ensomhed. Du vil første dag blive mødt af bordkort med dit navn og det der skal være din faste plads de første uger. Du vil få en fast sidemakker og I vil få et særligt ansvar for hinanden den første tid. I vil også indgå i en 4 personers gruppe, der vil komme til at lave en del gruppearbejde sammen. Efter 2-3 uger får du en ny fast makker og sådan fortsætter det frem til efterårsferien. På det tidspunkt vil alle have et godt netværk i klassen.  På den måde bestræber vi os på, at alle klassens elever indgår i klassens sociale liv, så oplevelsen af at gå på skolen bliver så god som muligt for så mange som muligt.

I august måned tager alle Katedralskolens elever på ophold på idrætsefterskolen Bosei ved Præstø med en enkelt overnatning. Turen vil være nøje tilrettelagt af skolens introduktionsgruppe ogklasserne vil få en teamlærer med.

Senere i august/septemberventer en idrætsdag for hele skolen, hvor klasserne konkurrerer mod hinanden. 

Vi glæder os til at introducere DIG til vores skole.