Hvis bogstaverne driller!

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse kan være vanskelig for alle - for ordblinde er den særlig vanskelig. For Katedralskolen er det afgørende, at du møder kvalificeret hjælp og får støtte til at komme igennem studiet.

Man regner med at ca. 7-10% af befolkningen er ordblinde i mere eller mindre grad. Ordblindhed har et neurobiologisk grundlag i hjernens funktion, der ikke kan arbejdes eller læses væk. Ordblinde har svært ved at omsætte bogstaver til lyde og derfor svært ved at læse tekster.

Læs mere her:

Links:

http://www.adgangforalle.dk/

https://nota.dk

www.hto.nu

https://etlivsomordblind.dk/

https://www.ordblindeforeningen.dk/definitioner.asp

Som ordblind er man altså hverken dum eller doven - tingene tager ofte bare lidt længere tid end for folk, der ikke er ordblinde. Derfor har du ikke noget at være flov over.

På skolen regner vi derfor med at du:

  • Samarbejder aktivt med dine lærere om, at du skal klare dig bedst muligt

  • Aktivt bruger de hjælpemidler der findes

  • Selv opsøger lærerne og beder om hjælp  

 

Hvis du er blevet testet ordblind i folkeskolen så er det vigtigt at du fortæller din studievejleder eller din teamlærer det hurtigst muligt.

På Katedralskolen vil vi gerne meget gerne hjælpe dig bedst muligt igennem din uddannelse.

Vi gør følgende:

I løbet af september måned screener dansklærerne alle første klasser.

Resultaterne af testen videreformidles til klassens øvrige lærere.

Elever, hvis resultater kunne indikere ordblindhed bliver ordblindetestet af VUC Storstrøm.

Hvis resultatet viser, at du er ordblind bliver du indkaldt til et møde med din studievejleder og CD-ordvejleder, der vil tage en personlig samtale om de muligheder, du har på skolen. 

På skolen arbejder følgende med området:

Skrivevejleder Ditte Rønn Kristensen: Ditte vil kontakte dig og følge dig i løbet af årene for at hjælpe dig med de skriftlige afleveringer

CD-ord vejleder Michael Welling: Michael hjælper dig med at bruge CD-ord og de andre IT værktøjer der findes. I første omgang vil du blive indkaldt til lektiecafeen, hvor du bliver hjulpet i gang med CD-ord og andet. 

Studievejlederne koordinerer arbejdet. Studievejlederne indsender også ansøgninger til SPS. Med SPS-støtte kan du få hjælp til:

 

  • It rygsæk.

  • Adgang til NOTA's netbibliotek

  • Programmer der kan hjælpe dig i dagligdagen.

  • hvis du skal have ekstra hjælp til eksamen eller større skr. Opgaver

  • have indscannet tekster

 Studievejlederne hjælper med ansøgninger om ekstra tid til eksamen.

 

EKSAMEN

I forbindelse med din eksamen har du som ordblind ret til ekstra hjælp:

Skriftlig eksamen:

Skolen kan give dig forlænget tid til eksamen - ansøgningen skal afleveres senest d. 31. januar.

Hvis du har behov for "sekretærhjælp" eller rum til at bruge "tale-til-tekst programmer" skal ansøgningen sendes via SPS (opsøg din studievejleder i god tid).

Mundtlig eksamen:

Skolen kan tildele dig forlænget forberedelsestid til den mundtlige eksamen - ansøgningen skal afleveres senest d. 1. april - kontakt sin studievejleder).

Hvis du har behov for "sekretærhjælp" eller rum til at bruge "tale-til-tekst programmer" skal ansøgningen sendes via SPS (opsøg din studievejleder i god tid).